Fra PhD til opkøb: Hvad jeg lærte af at bygge RadiSurf
Ni år, seks patenter, 30+ lande og en meget lang rejse fra et universitetslaboratorium til et internationalt exit.
I august 2015 forlod jeg min Post Doc-stilling på Aarhus Universitets Interdisciplinære Nanoscience Center (iNANO) og trådte ind i den mest usikre periode i mit liv. Jeg skulle forsøge at omdanne et PhD-projekt om polymer brush-belægninger til en virksomhed. Jeg havde ingen kunder, ingen omsætning, ingen medarbejdere og — hvis jeg skal være ærlig — kun en vag idé om, hvordan en virksomhed faktisk fungerer.
Næsten ni år senere blev RadiSurf opkøbt af KCK Group, en international private equity-fond, i en handel, der ville finansiere opførelsen af verdens første fabrik for polymer brush-belægningsmidler. På det tidspunkt havde vi mere end 30 internationale B2B-kunder, seks patenter, EIC Accelerator-finansiering fra EU og et team spredt over flere lande.
Her er, hvad jeg lærte undervejs.
Teknologien var aldrig problemet
Vores teknologi var ægte banebrydende. Polymer brushes er tæt pakkede kæder af molekyler forankret til en overflade, der skaber en slags nano-velcro, som får inkompatible materialer til at binde. Metaller til plast. Keramik til polymerer. Ting, der ikke burde sidde sammen — som sidder sammen på molekylært niveau.
Jeg havde brugt fire et halvt år på min PhD og endnu et år som Post Doc på at udvikle videnskaben. Jeg havde publikationer. Jeg havde proof of concept. Jeg forstod kemien bedre end næsten alle andre.
Intet af det betød noget, da jeg sad over for min første potentielle kunde.
Det, der betød noget, var: kan du løse mit problem? Hvad koster det? Hvor lang tid tager det? Kan jeg prøve det i næste uge? Og — vigtigst af alt — hvorfor skal jeg ændre min nuværende proces, som fungerer fint, for at bruge noget, jeg aldrig har hørt om?
Det tog mig lang tid at lære dette, men kløften mellem ‘teknisk muligt’ og ‘kommercielt levedygtigt’ er enorm, og ingen på universitetet forbereder dig på den.
År ét: alting tager længere tid, end du tror
Jeg medstiftede RadiSurf sammen med tre af mine PhD-vejledere: Kim Daasbjerg, Steen Uttrup Pedersen og Marcel Maciejewski. De var brillante videnskabsfolk, og de forstod teknologien til bunds. Jeg blev CEO — ikke fordi jeg var den mest kvalificerede til rollen, men fordi jeg var den eneste, der ville gøre det på fuld tid.
Det første år var en brutal uddannelse. Fondsansøgninger tager måneder, ikke uger. Kunder taler gerne med dig, men det betyder ikke, de vil teste dit produkt. “Vi er meget interesserede” betyder sandsynligvis det modsatte. Og som CEO bruger du 80 % af din tid på administration, salg og brandslukning — ikke den videnskab, du elsker.
Videnskabsfolk er faktisk gode iværksættere på mange måder. Vi er vant til at formulere hypoteser, teste dem og justere baseret på data. Den videnskabelige metode er en overraskende god ramme for at bygge en virksomhed. Men vi er også trænet til at være grundige — at validere alt, at publicere kun når resultaterne er robuste, at foretrække præcision frem for hastighed. I erhvervslivet belønnes hastighed. Ikke sjusk, men viljen til at handle på ufuldstændig information. Det tog tid at lære.
Fundraising-rejsen: et lynkursus
I løbet af RadiSurfs levetid rejste vi kapital fra næsten alle større danske programmer — Innovationsfonden, Innobooster, Vækstfonden, GUDP og flere til — plus EU’s EIC Accelerator, hvor vi blev udvalgt som én af kun 119 blandt 2.130 ansøgere. Det resulterede i et tilskud på €1,4 mio. Vi supplerede med privat kapital fra business angels og strategiske investorer.
Her er, hvad jeg lærte om fundraising:
Soft funding er et tveægget sværd. Tilskud er fantastiske, fordi du ikke afgiver ejerskab. Men de er langsomme, bureaukratiske og kommer med rapporteringskrav, der kan æde din tid. Og de kan give dig en falsk følelse af fremgang — du har penge på kontoen, men det betyder ikke, du har product-market fit.
Enhver fondsansøgning er et salgspitch. Det tog mig et par forsøg at forstå dette. En ansøgning er ikke en videnskabelig artikel. Bedømmerne vil se en klar forretningsmodel, en troværdig vej til markedet og en overbevisende grund til, at netop dit team kan eksekvere. Teknikken er nødvendig, men den sælger ikke alene.
VC’er og tilskudsgivere evaluerer forskelligt. Tilskudsgivere ser efter teknisk risiko, samfundsmæssig relevans og grundig planlægning. VC’er ser efter markedsstørrelse, skalerbarhed og exit-potentiale. Du skal tale to forskellige sprog, ofte i den samme uge.
At rejse kapital er et fuldtidsjob. Jeg undervurderede dette enormt i starten. Når du er midt i en fundraising-runde, er det det eneste, du har tid til. Alt andet — produkt, kunder, teamet — kører på autopilot. Det er farligt, og du skal planlægge efter det.
Skalering: hvor videnskab møder virkeligheden
De mellemste år hos RadiSurf handlede om skalering. Flere kunder, flere lande, flere anvendelser — og eksponentielt mere kompleksitet. Vi endte med at arbejde med kunder i mere end 30 lande, på tværs af industrier som medicinsk udstyr, elektronik, automotive og vedvarende energi.
At skalere en deep-tech-virksomhed er anderledes end at skalere en SaaS-forretning. Du kan ikke bare tilføje servere. Hvert nyt kundesegment kræver applikationsudvikling, testning, regulatorisk overvejelse og ofte skræddersyet teknisk support. Din “pipeline” er ikke et CRM-dashboard — den er et netværk af langvarige tekniske dialoger, hvor hvert projekt har sin egen tidslinje, sine egne krav og sin egen definition af succes.
Jeg lærte, at at styre kompleksitet er den egentlige opgave for en CEO. Ikke at løse hvert problem selv, men at opbygge systemer og et team, der kan håndtere den voksende kompleksitet uden at miste fokus. Det lyder indlysende. Det er vanvittigt svært i praksis.
Opkøbet
I 2021 blev RadiSurf opkøbt af KCK Group, en international private equity-fond med base i London. Handlen betød ny kapital til global ekspansion og finansiering af en fabrik i Aarhus — verdens første dedikerede produktionsanlæg for polymer brush-belægningsmidler.
Jeg vil være transparent: det var en god handel. Det var ikke en unicorn-exit, men det var en reel transaktion med reelle penge, ny investering og en klar vækstplan. For mig var den virkelige værdi dog et helt årti af læring — om teknologi, om forretning, om mig selv.
Jeg blev som CEO indtil begyndelsen af 2024, hvor jeg trådte ud for at fokusere på mine egne projekter. At forlade noget, man har bygget i næsten ni år, er mærkeligt. Men det var det rigtige tidspunkt — for virksomheden og for mig.
Hvad jeg ville gøre anderledes
Hvis jeg kunne gøre det hele om, ville jeg ændre fire ting:
Ansæt for hullerne, ikke de kompetencer, du allerede har. Som teknisk stifter omgiver du dig naturligt med andre tekniske folk. Det, du virkelig har brug for, er nogen, der kan sælge, nogen, der kan styre økonomi, og nogen, der kan bygge processer. Ansæt komplementært, ikke komfortabelt.
Sig nej oftere. Enhver ny kundemulighed føles som en bekræftelse af dit produkt. Men at sige ja til alt spreder dig for tyndt. Fokus er en disciplin, og det kræver mod at sige nej til omsætning, der ikke passer til din strategi.
Byg relationer med investorer, før du har brug for penge. Den værste tid at møde en investor er, når du desperat har brug for kapital. Start dialogen tidligt, hold dem opdateret, og lad dem lære dig at kende over tid. Fundraising er en relationsproces, ikke en transaktionsproces.
Pas på dig selv. Min DiSC-profil ligger solidt i “D”-kvadranten — jeg er utålmodig, direkte og handlingsorienteret. Det er godt for at få ting gjort, men det gør det svært at sænke tempoet. At bygge en virksomhed er et maraton, ikke en sprint. Jeg ville ønske, jeg havde taget det mere alvorligt i de tidlige år.
Hvad der kommer efter
I dag har jeg en portefølje af roller, der tilsammen udgør det, jeg brænder for. Jeg er CEO og medejer af Redox-Flow, hvor vi arbejder med grøn energilagring. Jeg er medstifter af Decameal, en food-tech-virksomhed. Jeg investerer i startups gennem MKInvest og rådgiver deep-tech-stiftere gennem 10000 WAYS ApS. Jeg er bestyrelsesformand for GephionBio, sidder i bestyrelsen for Fauna og Rathlouskolen og er medlem af Innovationsfondens InnoBooster-panel.
Enhver af disse roller trækker på noget, jeg lærte hos RadiSurf. Fiaskoerne mere end succeserne. Når jeg sidder over for en stifter, der kæmper med sin første fundraising, eller en forsker, der overvejer at forlade universitetet, har jeg ikke et perfekt svar. Men jeg har et katalog af erfaringer — gode og dårlige — og en ægte forståelse for, hvor ensomt og forvirrende det kan være.
Hvis du er forsker og overvejer at tage springet: gør det. Ikke fordi det er let, men fordi det er den mest lærerige ting, du nogensinde vil gøre. Du vil finde tusindvis af veje, der ikke virker. Men du vil også finde den ene, der gør — og den er hele rejsen værd.
Mikkel Kongsfelt er forsker, der blev iværksætter, baseret i Odder, Danmark. Han har en PhD i Nanovidenskab fra Aarhus Universitet og executive education fra Harvard Business School. Han rådgiver deep-tech-stiftere om strategi, IP og fundraising gennem 10000 WAYS ApS.